Tema#4: Hvilken Nansensgade vil DU have?

Mangfoldigheden er vigtig at bevare i Nansensgade, hvis man spørger bestyrelsesmedlem i nr. 48, Frederik Bjerre Andersen. “Det er fint med folk i Henrik Vibskov-sokker og fuldskæg, men her kan også blive for gentrificeret”, som han siger med et skævt smil. Og så er han i øvrigt glad for, at han ikke selv skulle tage stilling til Guldgrillen.

Frederik Bjerre Andersen er pt. på forældreorlov fra sin redaktørstilling i DR. Lige om lidt skal han videre til et møde vedrørende HOFORs omlægning af varmerør, der foregår i Nansensgade disse dage. Han var jo alligevel hjemme med lille Eigil, der kommer med på armen. Inden når jeg lige at skyde et foto af far og søn foran nr. 48, hvor den gamle ThaiAway er under omfattende renovering. Hvad der skal ske inde bag murbrokkerne, løfter vi meget snart sløret for her på avisen. Indtil da kan du læse, hvilke overvejelser foreningen Nansensgade 48-50 gjorde sig i forbindelse med udlejningen af erhvervslokalet, som i øvrigt er en erhvervsandel på linje med en almindelig andelslejlighed. Og hvorfor Frederik Bjerre Andersen sætter pris på ikke selv at bo lige over fx. Guldgrillen:

“Det er helt klart en balance, som flere andre lokale beboere allerede har peget på”, medgiver Frederik Bjerre Andersen og refererer til vores øvrige artikler i temaet om livet i Nansensgade. “Man vil gerne have liv i gaden, men også kunne bo her. Jeg går selv i byen i weekenden engang imellem, men jeg er da glad for ikke selv at bo ovenpå eksempelvis Guldgrillen eller Stjernen. Og det ville da være svært at sige ja til dem som nyt erhverv, hvis jeg havde muligheden for at sige nej og undgå larmen. I vores forening var vi også indstillet på igen at lægge lokaler til en restauration eller take-away. Men ThaiAway havde ikke tilladelse til alkoholbevilling eller udeservering. De henvendelser, vi fik, ønskede begge dele, og det sagde vi altså nej til. Vi vurderede, at det ville blive for trængt på fortovet lige ved Børnehuset og medføre for meget larm. Og jeg er glad for, at vi har mulighed for at sige ja og nej. På den måde har beboere nogle andre rettigheder i en andelsforening end som lejere ”

Ifølge Frederik Bjerre Andersen skal man passe på at stirre sig blind på, hvordan her var for 10-15 år siden. Men i stedet se realistisk på, hvordan er det nu?: “Mange siger, at her var meget mere liv for 10-15 år siden. Det er måske rigtig nok, men det var også for meget for dem, der bor her. Gadefesten i august blev for eksempel for vild og med for mange gæster udefra, og nogle kunne nærmest ikke sove i sommerhalvåret på grund af liv i gaden hver aften. Kvarteret har også fået en mere “gentrificeret”, herskabelig karakter. Der er stadig mindre fashionable steder som Stjernen og Hugs & Food, men eksempelvis halalslagteren, grønthandlerkiosken og Würtz Radio og TV er lukket. Til gengæld er der kommet en Ramen-bar. Det er ikke nødvendigvis dårligt, det er bare med til at gøre gaden til noget andet. Før man begræder ændringerne, skal man måske også spørge sig selv, hvor stor forskel der egentlig er på værdien af en tatovør og en ejendomsmægler i gaden? Desuden tror jeg, at man skal indtænke den betydning, Torvehallerne har haft for området. De har givet et andet fokus. Det fede madsted åbner måske ikke lige her nu.” Står det til Frederik Bjerre Andersen handler det derfor om at se, hvilke muligheder området giver nu. Fremfor at skue tilbage skulle beboere og erhvervsdrivende i stedet snakke mere sammen. Måske sætte en eller anden form for fælles retning og bruge hinanden. “Når der f.eks. bliver et ledigt butikslokale i gaden, kunne man jo spørge rundt i netværket: Kender du nogen?”, foreslår han.

Beboere såvel som erhvervsdrivende må bøje ind mod hinanden

På spørgsmålet om hvad Frederik Bjerre Andersen selv drømmer om for Nansensgade, svarer han: “At bevare mangfoldigheden, så der bliver ved med at være plads til skæve eksistenser og underlige erhverv – også dem, der stort set aldrig er åbne.” Han ser også gerne flere kreative butikker, der rækker ud mod gaden og er med på at være en del et fællesskab, ligesom Kendt med alle sine grønne planter: “Det kunne være fedt at tænke flere måder at gøre det på, fx. ved at holde aftenåbent.” Og så sætter han debatten lidt på spidsen med en opsang til såvel beboere som butiksejere: “Hvis beboerne virkelig ønsker at tiltrække flere superkreative specialbutikker, så kræver det nok en lavere husleje i de ledige erhvervslejemål. Det kan foreningerne jo til en vis grad selv regulere, fx. ved i stedet at sætte huslejen op for beboerne. Jeg siger ikke, det er det rigtige at gøre – men det sætter ringe i vandet at gøre det eller lade være. Samtidig må interesserede erhvervsdrivende også prøve at tænke på beboernes situation og gå på kompromis med deres drømmekoncept: Handler det om at være der, med dem der bor her, eller bare tiltrække så mange kunder som muligt. Skal man eksempelvis spille høj musik i caféen, eller kunne man godt undvære det? Som erhvervsdrivende skal man nok også indstille sig på, at ligesom de ikke selv har kræfter til at holde åbent hele tiden, så er det heller ikke altid, der er overskud hos beboerne til at tage særlig mange initiativer. Desværre.” Frederiks største drøm er således, at folk ikke kun drømmer, men også lytter til andres virkelighed. Og ikke tænker erhverv for sig, men derimod i en symbiose af erhverv og beboere. En opfordring der hermed er givet givere.

Tekst og foto: R. P. A.

Billedbehandling: O. M. B.

Fik du læst vores artikel om værestedet Hugs & Food?

Tilbage til resonansens forside.