Lort på skaterbanen

Det her er resonansens første læserbrev, og det er skrevet på vrede. Og irritation. Der ligger nemlig friske hundelorte på skaterbanen hver dag – og flere af dem. Det er hensynsløst ikke at rydde op efter sin hund, særligt på et sted, hvor børn leger året rundt.

Så saml dog op!

De der “glemmer” deres hundelort læser formentlig ikke med længere, men til alle andre som færdes på pladsen: Hvis I ser hundeluftere, der ikke samler efterladenskaber op efter sig, så bed dem om at fjerne det omgående, så vi kan lege og bruge pladsen, uden at børn og bolde skal slalome sig uden om lortene.

Vi har i øvrigt bedt kulturhuset om at have plastikposer til hundelort liggende i forhallen. Så er der absolut ingen undskyldning for ikke at rydde op efter sig!

Tekst & foto; resonansen

Tilbage til resonansens forside