Latter for begyndere og øvede

Vi står i en rundkreds. Sytten kvinder og mænd med blikkene rettet mod latterinstruktør Steen Lindholm Hansen fra Indre Bys Latterklub. “Fake it till you make it!”, råber han flere gange, og for nogle bølger de kunstige udbrud over i ægte latter undervejs.

Steen Lindholm Hansen – kaldet ‘latterkanonen’ – lægger ud med historien bag latterklubben, som tager sin begyndelse i Indien med lægen Madan Kataria. Han griner meget, mens han fortæller; nogle gange umotiveret. “Små børn griner hele tiden,” siger han og fægter med armene. “Voksne griner kun ca. femten gange om dagen. Det er ikke nok!”

Har gået til latter før

“Latter styrker immunforsvaret og virker mod smerter, fordi den frigiver kroppens eget morfin, endorfin,” fortæller Steen, og viser os den første øvelse. To klap til højre, synkront med at vi råber ‘HO-HO!’, så tre klap til venstre; ‘HA-HA-HA!’ Bagefter skal vi rundt og hilse på hinanden. Give hånd, mens vi griner højt. Det er dobbelt grænseoverskridende – i den milde ende af skalaen – at hilse på en fremmed og samtidig grine kunstigt. Jeg trykker kolde, fugtige, varme hænder, møder smil med og uden lyd. Mellem øvelserne finder vi sammen i rundkredsen igen, stadig med blikkene rettet mod Steen. “Latter hjælper på stress, på fordøjelsen og på blodtrykket,” siger han. I den næste øvelse skal vi også mingle, og fyre latter af – cowboy style –  mens vi sigter med fingrene på hinanden, så HA-HA-HA-HA-HA! rimer på RA-TA-TA-TA-TA!

De fleste, der er her er nye. De, som har prøvet det før, griner med, hver gang Steen griner. Den ene – en mand i Fivefinger sko – ler behersket. Nærmest i slow motion kaster han hovedet tilbage og sender en serie dæmpede har-har-har’er op mod loftet. Han står med let spredte ben og armene lidt ud fra siden. Nybegynderne står med hænderne i lommerne, foldede arme og krydsede ben, men øjnene lyser alligevel nysgerrigt. Den anden øvede hedder Britta. Hun er høj, rødhåret og iført en grøn hoodie. Det er hendes første besøg i Kulturhuset og Indre Bys Latterklub, men hun har før gået til latter. “Man bliver afspændt i musklerne af det,” forklarer hun. “Det er en slags indre fitness.” Britta har problemer med fordøjelsen, men synes, at latteren hjælper på det. “Sang er også godt. Og vejrtrækningsøvelser,” tilføjer hun.

Den der ler mest ler bedst

Den sidste øvelse foregår i rundkreds. Vi skal sidde ned og le. Le og le og le, kaste latteren op og ud i rummet. Efter nogle minutter hvor jeg forsøger at få gang i mit grin, dør det ud, men et smil der føles rart, bliver hængende. Jeg ser rundt på de andre i kredsen. På dem, der fortsætter. Steen, selvfølgelig. Og Britta, hvis latter efterhånden bølger over i et ægte anfald, der smitter de omkringsiddende. Fivefinger sko-manden hænger også på. Jeg kan høre hans dæmpede har-har-har mellem de andres latter og se ham virre med hovedet imens. Endelig har en yngre kvinde fundet et taknemmelig publikum i sin baby, som hun griner begejstret til.

Når Steen Lindholm Hansen slår sin skraldende latter op, lyder det næsten ens hver gang. Ikke ulig en latterpose. “Hvis en eller anden gør noget idiotisk i trafikken – så la’ være med at blive vred – grin af dem i stedet!” siger han. Faktisk er der ikke noget latter ikke er godt for, ifølge Steen, som er pensioneret lærer fra Handelshøjskole. Her brugte han blandt andet latterøvelser til at lette nervøsiteten hos sine eksaminander.

Bonus: Der grines den første tirsdag i hver måned mellem kl. 17-18 og det er ganske gratis. De næste møder i latterklubben er d. 3. april, 1. maj og 5. juni 2018.

 

Tekst og foto: O. M. B.

Tilbage til resonansens forside