“Den knap så objektive reportage”

Forfatteren til reportagen fra Nansensgade Litteraturfestival 2020 optrådte selv ved landets måske første litteraturfestival dette efterår. Vi kommer endda backstage.

Af Xinxin Ren Gudbjörnsson

Jeg har to teorier om Danmark. Den første er, at alle idéer i Danmark er opstået ved, at to eller flere personer har indtaget tilstrækkelig meget rødvin, hvidvin, whisky, snaps, øl eller cocktails, så de pludselig får en genial ide. Dagen efter viser det sig som regel, at det ikke var en genial ide. Måske viser det sig, at det slet ikke var en idé.

Men indimellem, måske én ud af tusind gange, viser det sig, at det var en idé, og at det ovenikøbet var en genial idé. Når jeg taler med folk om, hvordan de fik idéen til et nyt politisk parti, et nyt kulturevent, et nyt forlag eller noget andet nyt, der er værd at have, fortæller de alle en variation af ovenstående historie.

Festivalens hovednavn var Søren Ulrik Thomsen.

Hvidvin giver resonans

Således fortæller Olivia Birch og Rebecca Preisler, at de fik idéen til nyhedsmediet resonansen efter en aften/nat med hvidvin. Dagen efter huskede de ikke antallet af spande hvidvin, de indtog, men idéen til dette medie om Nansensgadekvarteret stod stadig tydelig i hukommelsen.

Resonansen handler om alt det, der foregår i og om omkring Nansensgade. Da gaden har en lang tradition for litteratur, var det naturligt, at de også vil afholde en litteraturfestival.

Nansensgade Litteraturfestival opstod således i 2019, hvor Olivia og Rebecca søgte og fik tilstrækkelige midler til afholdelsen. I år er det lykkedes duoen af få midler fra Statens Kunstfond, og de slog derfor et større brød op.

De flotter sig således med konferencier, talks og flere bænke foran scenen. Der var igen i år musikalske indslag med Camilla Lopez, og 14 forfattere optrådte.

Det var Søren Ulrik Thomsen, Kristina Stoltz, Hassan Preisler, Frederik Bjerre Andersen, Sissel Bergfjord, Karsten Bjarnholt, Pia Busk, Paloma Estrada, Mette Garfield, Iselin Hermann, Janus Kodal, Hans Frederik Munch og Nina von Staffeldt. Nå ja, jeg var også med.

Konferencier Lene Poulsen og Hassan Preisler.

Den danske diva

Den anden teori, jeg har om Danmark, er, at det danske vejr er en diva. Når der er udendørsarrangement, er der sjældent blot tørvejr eller vådvejr. Divaen vil gerne have maksimal opmærksomhed, så hun giver den hele armen med ustadigt vejr.

Den teori holdt også stik på dagen, hvor divaen skræmte arrangørerne med to små byger.

Publikummet kunne lide, hvad de så og hørte. Ja, også duftede og smagte. Man kunne sige, at dette arrangement muligvis var den litteraturfestival i Danmark med det bedste mad og drikke.

Publikummet købte frokost, kager, cappuccinoer og snacks fra de mange omkringliggende pizzarier, isbarer, caféer og restauranter. Jeg spottede avocadomad og marokkansk appelsinkage fra Kabys, anretninger fra Mahalle, isvafler og mange slags kaffe.

En litteraturfestival med marokkansk appelsinkage og mad fra Mahalle, kan det egentlig blive bedre?

Arrangementet fandt sted foran Café Kabys, Nansensgade 64.

Kristina Stoltz.

Find Kaspar.

Starstruck og kinesiske rockstjerner

Så spottede jeg Kaspar Colling Nielsen iblandt publikum. Men da jeg gik på, var han pist væk. Ja, jeg kunne mærke, han følte sig truet af mine tekster. Naturligvis.

Backstage VIP-området var i Kabys. Jeg indtog det sammen med min entourage: Forfatteren Anne Zenon, der bliver megastjerne om lidt, og min islandske boy toy. Jeg kan sige, at danske forfattere opfører sig præcist som kinesiske rockstjerner. Men hvad foregik backstage VIP, bliver i backstage VIP.

Som bonus var flere forfatteres bøger til salg hos Antik Rasmus i Seiers Antikvariat. Ligeledes var det hele som en slags Roskilde Festival: Musik, underholdning, spænding, lir, mad, drikke og souvenirs. Det var meget street-agtigt.

Jeg følte mig derfor som en boheme gadekunstner. Publikummet var venlige, begejstrede, lækre og åbensindede.

“Mange har spurgt mig, hvorfor jeg som kineser har valgt at gendigte Søren Kierkegaard. Jeg vil hermed afsløre en hemmelighed: Søren Kierkegaard er ikke dansk, han tilhører hele verden,” lød det fra Xinxin Ren Gudbjönsson. Hun fortalte om sin fan-fiction-roman ’Den knap så unge mand’ og om at være forfatter i Kina og i Danmark.

Musiker Camilla Lopez var med til at binde dagen sammen.

 

Tekst: Xinxin Ren Gudbjörnsson

Fotos: O.M.B.

Gengivet med tilladelse Xinxin Ren Gudbjörnsson og fra BogMarkedet.dk, hvor artiklen første gang blev bragt 9/9-2020.

Tilbage til resonansens forside