Johnnys nye kærlighed

Hvis du bor i Nansensgadekvarteret, så ved du, hvem han er. Johnny Dewet, tidligere postbud, mundharpespiller og maratonløber, i lokale munde kendt som ’papegøjemanden’. I over 15 år gik han dagligt ture med sin højtelskede Pipskid på skulderen. Nu har Johnny fået en ny Tulle, Tøsen eller Pipskid. Navnet er ikke på plads endnu. Men der er allerede kærlighed i luften.

Den grå hun Jaco-papegøje er i færd med at pudse sine fjer på en snoet træpind ved siden af det nye skinnende hvide fuglebur i Johnnys lille københavnerlejlighed. Hun går grundigt til værks med næbbet, hurtige bevægelser, ind under hver en fjer.  Over en halv time tager det, før hun er igennem dem alle. Johnny følger hendes bevægelser hengivent. Bagefter ryster hun sig, og en sky af fjer i gråhvide nuancer spreder sig i stuen. Han må have fat i støvsugeren igen. I næste nu lyder der en høj utilfreds lyd. Papegøjeungen har taget en af sine yndlingssvingture i den runde reb-gynge i fugleburet. Der er simpelthen ikke noget bedre end at hænge med hovedet nedad, når man kun er seks måneder gammel! Men hun bliver bare så skruptosset, når hun ikke kan finde ud af slippe med den ene klo bagefter! Johnny er der fluks. Med rolige bevægelser understøtter han hendes fine krop med hånden. Hun skulle nødigt slå sig i faldet. De kysser og nusser, han drejer papegøjen rundt mellem sine grove hænder og klør hende på maven. Han kan se på hendes ansigt og øjne, at hun nok skal blive en personlighed.

Den enes død…

Johnny købte sin nye papegøje af en avler ved Solrød Strand en sommerdag i juli. Det tog sin tid, før han var klar til en ny, ovenpå at have mistet sin livslange kærlighed, Pipskid, der fik en væmmelig sygdom i enden. Men da Benny fra Solrød ringede og sagde, at nu var hun der, han havde gemt den mest interessante unge fra et kuld udelukkende til ham, forede Johnny dyretransportkassen med et frottéhåndklæde, iførte sig et par New Balance og bevægede sig med det grå hår fast samlet i hestehalen mod S-toget på Nørreport. Dengang var papegøjeungen kun 3 måneder gammel. Lidt mindre end nu og lidt mere forpjusket. Det første hun gjorde var at gå en tur på Johnnys hånd. Og så var han solgt.

En allemandsfugl

”Værsgo’!” Du må gerne prøve at holde hende! Johnny placerer papegøjen på Olivias (dagens fotograf, red.) skulder. Fugleungen puster sig lidt op, åbenlyst ikke helt tryg ved den besøgende. Så Johnny træder straks til med en beskyttende bemærkning, henvendt til fotografen: ”Pas på med hurtige bevægelser”. Papegøjeungen ser appellerende, med let bøjet hoved, i retning mod Johnny. Hun får et kærligt ”Du er så sød, bassemand!” retur. Men han lader fuglen blive siddende lidt endnu hos den fremmede. Det vigtigste for Johnny er nemlig, at hun bliver en tryg og glad papegøje. En allemandsfugl, der ikke er bange for mennesker.  Derfor får alle, der har lyst, lov til at holde hende. Og derfor forkæler Johnny hende med godbidder, som måske vil afkorte hendes levetid fra 70-50 år. ”Men hun ved jo ikke bedre”, som han siger.

Den rette match?

Johnnys papegøje er stadig kun en unge. Det er først, når hun bliver omkring halvandet år gammel, at hun voksen, og det er også først der, at de for alvor finder ud af, om de kan lide hinanden. De skal svinge sammen, ellers må de skilles. Og af og til kan Johnny mærke en lille tvivl, på trods af den spirende kærlighed. Nogle dage har han haft mest lyst til at skille sig af med hende igen. ”Men det er, fordi jeg sammenligner hende med Pipskid, og det skal jeg jo bare holde op med. Hun er helt sin egen. Og hun er simpelthen bare så sød og sjov!”, lyder det entusiastisk fra Johnny. Så mon ikke det ender med, at Johnnys nyes kærlighed kommer til at pudse sine smukke fjer i den lille københavnerstue i mange år endnu.

Tekst: R. P. A.

Foto: O. M. B. 

Tilbage til resonansens forside