Hvad foregår der i vores lokale kulturhus?

Resonansen undrer sig. Beboere undrer sig. Lokaludvalget undrer sig. Hvad sker der i Kulturhuset Indre By?

Der et flyttet to foreninger ved navn think.dk og Depot CPH ind i Kulturhuset Indre By. Think.dk står bl.a. bag en række af stedets arrangementer, som f.eks.”Kvindecirkel | Women’s Sharing Circle”, fællesspisning og “Magic Circle – authentic relating”. Mens Depot CPH angiveligt arbejder på at sparke en samfundsdrevet radiostation og café i gang i huset.

Men hvad er baggrunden for samarbejdet med de to organisationer? Hvordan er det kommet i stand – og hvorfor? Hvilke visioner har aktørerne for lokalområdet? Hvordan tænker de / Kulturhusets øvrige medarbejdere Indre Bys borgere ind som brugere af huset? Hvorfor får man rabat på visse arrangementer som medlem af think.dk? Og hvorfor er deres hjemmeside på engelsk?

I den næste tid vil vi arbejde på at få såvel ‘gamle’ medarbejdere i Kultuhuset Indre By, stifterne af think.dk / Depot CPH og repræsentanter fra Kultur-og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune i tale. Alt sammen med henblik på at undersøge, hvad der foregår i vores lokale kulturhus.

Måske ved du noget? Tip os på red@resonansen.dk.

 

Fortsættelse følger…

 

Tekst og fotos: R.P.A. og O.M.B.

Tilbage til resonansens forside.