Husker du Nansensgade Avis?

Nansensgade Avis udkom fra december 2002 til februar 2009. Den blev husstandsomdelt og trykt på glitret kvalitetspapir i 4000 eksemplarer. Hver måned! Én af avisens stiftere er Bo Nimand Larsen, bosiddende i Nansensgade 31, forhenværende forbindelsesofficer og nuværende ejer af miniaturegravhunden Lucy. Han drev ikke Nansensgade Avis, fordi han havde tid. Det havde han egentlig ikke. Men sjovt var det.

Resonansen har mødt Bo Nimand Larsen for at tale med ham om avisens opstart, opture og endeligt.

Hvem stiftede Nansensgade Avis?

Vi var en gruppe lokale beboere med rødder i Nansensgade Netværk, bl.a. Bent Lohmann, Susanne Jensen, Margrete Mokrzycki – som stod for den grafiske layout – og mig.

Hvad ville I?

Vi syntes, at der skulle være et organ for Kulturhuset, hvor flere af os var aktive, bl.a. i bestyrelsen. Og så var det sjovt at lave en lokalavis for Nansensgadekvarteret, som på mange måder faktisk minder mig om der, hvor jeg kommer fra i Nordjylland. Her er lidt som en lille landsby, omkranset af Søerne, Ørstedsparken og Nørreport.  Torvehallerne har så i mellemtiden lige klemt sig inde midt i mellem det hele.

Hvordan så avisen økonomi ud?

Det er meget simpelt. En lille annonce kostede 250 kr. Dem havde vi så cirka 40 af i hvert nummer. De 10.000 kr. som det gav l i annonceindtægter, gik til at dække omkostningerne: 5.000 til trykkeriet, 2.500 til layout og 2.500 til omdelingen, der i øvrigt blev varetaget af en gruppe spejdere.

I perioder havde vi også en konkurrence, hvor vinderen blev belønnet med eksempelvis et gavekort på 200 kr. til Kalaset. Caféen fik så til gengæld lidt ekstra omtale eller måske en lidt billigere annonce i avisen. På den måde kørte det også sådan lidt ’noget for noget’.

Hvilken journalistisk linje havde avisen?

Ingen! Nej, vi skrev, hvad vi rendte ind i. Det kunne være, at man faldt over to mænd med gule bygningshjelme og simpelthen spurgte: ”Hvad laver I?” Når man så havde fået forklaret, at de var ved at anlægge fibernet i gaden, sprang jeg den efterfølgende dag ned i deres arbejdsgrusgrav og tog et foto. Det blev til tophistorien: ”Nansensgade får eget fibernet.” Andre gange fik vi en henvendelse om, at en snedker åbner værksted eller bemærkede et sjovt opslag i et vindue, og så skrev vi om det.

Hvem var skribenterne?

Skribenterne var forskellige lokale journalister, men vi fik også uopfordrede indlæg. Dem tillod jeg mig så at redigere, hvis de f.eks. var for anklagende. I og med at jeg havde redaktørfunktionen, var det jo mig, der stod på mål, for det vi skrev.

Hvordan var reaktionerne fra lokalområdet?

Alle var helt vilde med avisen! Det gav også meget, at vi fik den lokale præst fra Sct. Andreas Kirke, Anna Mejlhede, på som fast klummeskribent. Aftalen var, at hun skulle skrive om temaer som medmenneskelighed og fællesskab, den slags, og så længe hun overholdt præmissen om, at avisen ikke var et kirkeblad, rørte vi ikke hendes tekster. Anna var vant til at skrive, så hun kunne hurtigt stykke sådan en bagside sammen. Til gengæld fik hun et kæmpe talerør – pludselig var hun præst for os alle sammen. I avisens store år, omkring 2007, havde vi desuden en virkelig dygtig fotograf på (Birgitte Truelsen, red.). Hun fik også meget anerkendelse, bl.a. for sit billede af den nyrenoverede plads foran Kulturhuset.

I de første numre havde i et stofområde med titlen ”Kriminal Nyt”. Personligt helt klart en af favoritterne! Men det gled ud. Hvad skete der?

Det var faktisk mit område. Det gav ligesom sig selv, eftersom jeg er gammel politibetjent. Så hvis der var blå blink i gaden, vidste jeg, hvordan jeg skulle spørge på en kollega-måde for at få historien. Desuden havde jeg mine kilder. Og kunne finde ud af at søge informationer i Politiets Døgnrapport. Men efterhånden som jeg mere og mere påtog mig redaktørrollen, udgik området af naturlige årsager.

Avisen døde som bekendt i 2009 – hvad er forklaringen?

Det var pga. dårlig økonomi, først og fremmest. Jeg sad hver sidste søndag i måneden med bogholderi, bogføring og moms og skulle samtidig indkræve manglende betalinger fra de lokale. Flere gange undervejs skød jeg også mine egne penge i det.Til sidst blev det surt slid. Og så syntes jeg også, at jeg havde ydet min indsats.

 

Interview: R. P. A.

Foto: Privateje, venligst stillet til rådighed af Bo Nimand Larsen.

Kender du ikke den gamle Nansensgade Avis? Eller har du lyst til et kærkomment gensyn? Avisens stiftere har velvilligt stillet deres elektroniske arkiv til disposition for resonansens læsere. Du kan finde ét af de tidligste samt det sidste nummer af avisen her:

NansensgadeAvisFeb2003

NansensgadeAvisJan2009

 

Tilbage til resonansens forside.