“Det sjoveste er at starte på noget helt nyt”

Sidste år tog forfatter Hans Frederik Munch hul på et nyt liv som familiefar i Nansensgadekvarteret. Et nyt kvarter og et nyt kapitel. Han er også startet på ny på sin roman Pupiller udvider sig i mørke. Tre gange faktisk. Indtil han omsider var tilfreds med resultatet. Efter ti års arbejde. Nu skriver Hans Frederik på en masse forskellige nye projekter. Og øver sig i at lægge det hele væk igen. Også når det går godt.

Jeg tænder for bruseren, trækker badeforhænget for og sætter mig på toilettet. Jeg lytter til dråberne, der springer på fliserne og samler sig igen, inden de bliver til en strøm af vand, der løber videre ned i mørket. Ingen ved, hvor de er på vej hen. Man kan vågne en morgen, og verden er forandret. Man må starte forfra.

Pupiller udvider sig i mørke (citeret ovenfor) er en bog om en ung mand, Frederik, der mister sin far. I sorgen over tabet kaster han sig mere eller mindre bevidst ud i jagten på en ny tilværelse. Han forsøger at skrive, forsøger at blive forelsket. Med whiskey, DMT og Ayahuasca-rod dulmer han både det buldrende savn og opsøger nye ekstreme dramaer. Måske for derved på en eller anden måde at tydeliggøre katastrofen.  Gøre noget, der er værre. For oveni sorgen skal man også ’deale’ med, at livet bare går videre. Man kan ”sagtens” klare det. Også når det værste sker. Og det er også forfærdeligt:

”Min far var mit store idol”, fortæller Hans Frederik Munch. ”Da han døde, mistede jeg mit ét og alt. Det var det værste, der kunne ske. Jeg syntes ikke bare, at jeg kunne fortsætte med at handle ind og gå på arbejde. Det føltes som at være inde i en underlig boble, samtidig med at livet går videre som før. Men visse ting ses også pludseligt tydeligere. F.eks. tager romanens Frederik et nyt skridt i forhold til sit arbejde. Siger op og skifter bane. Det er også det, der ligger i titlen. Nogle gange ser man klarere i mørke.”

Væk fra virkeligheden

Pupiller udvider sig i mørke skifter mellem forskellige spor og stemninger. Fra stille timer i morens selskab i den bornholmske natur, vilde eskapistiske københavnernætter, familiekonfrontationer, forsoning og flugt fra det hele. Da Hans Frederiks far døde, rejste han ligesom Frederik også langt bort, til Sydamerika. Men modsat Frederik kom virkelighedens kriseramte søn ikke hjem, da moren solgte huset. Det er en af fordelene ved fiktionen, man kan lege med historien. Snyde lidt.

Selvom man kan forledes til at tro det, er Frederik i bogen ikke Hans Frederik selv. Pupiller udvider sig i mørke er fiktion. I modsætning til forfatterens første bog, Under kondoren, som i høj grad var autobiografisk. Og i modsætning til de første kasserede udgaver af romanen, der var langt tættere på ham selv. Munch leger dog stadig med genren. Især hvad angår de tre første tre kapitler, tiden omkring farens død, er tæt på virkeligheden. Stemningen i huset. Snevejret. Faren, der langsomt glider ud af sin bevidsthed. Mor hedder ”mor”, og far er ”far”, og de er tæt på virkelighedens mor og far. Det gælder derimod ikke hovedpersonens bror og søster, som adskiller sig væsentligt fra og hedder noget andet end forfatterens egne søskende: ”Ellers ville det være for mærkeligt.”

Men hvorfor de mange omskrivninger? Og hvorfor den bevidste bevægelse væk fra autobiografien?

”Jeg ville skrive en bog om et aktuelt tema, som var vedkommende for andre”, forklarer Hans Frederik Munch: ”Næsten alle har nogen tæt på, der er døde af kræft. Det er en hård tid for enhver familie. F.eks. tror jeg, at mange kan genkende fornemmelsen af, at det er svært for andre at være i et rum med dem. Hvad skal man sige? Og hvordan? Jeg husker selv, hvordan der var meget stille omkring min søster og mig til en koncert med vennerne. Indtil de blev fulde.”

Forfatteren havde også et ønske om at skrive om tunge temaer på en underholdende måde. Med fremdrift og tempo. Og med den glæde ved livet, som i høj grad karakteriserede både faren og hans egen opvækst. Det skulle være en bog, som hans mor ville kunne læse – og kunne lide. Hvorfor? Fordi han ligner sin mor: ”Det var vigtigt, at det var en følsom bog. Sproget skulle være poetisk og ramme en tone, der er mellem min mor og mig. Som passer til de stille oplevelser i naturen, der betyder så meget for hende. Det mere depressive og selvdestruktive kunne jeg så lægge ind i romanens andre spor.” Desuden var udgangspunktet, at Pupiller udvider sig i mørke skulle strække sig over det første år efter farens død: ”Og der skete bare ikke særligt meget,” medgiver Hans Frederik. Det var nødvendigt at fylde på og digte.

Ind i fiktionen

Hans Frederik Munch gik således i gang med at uddanne sig selv som forfatter. Han arbejdede systematisk med fortællermodeller, tid, rytme. Læste og analyserede store fiktive værker. Lod sig inspirere af det, der fungerede. Det var vigtigt, at det blev en god bog – i modsætning til hans første, erkender han hudløst.

Særligt side ét vendte han tilbage til igen og igen: ”Første kapitel er helt vildt skægt at skrive. Jeg elsker at starte ud, prøve af og se, om det kan flyve. Med fiktionen kan man åbne nye verdner, jonglere med hændelser og personer. Gennem refleksionen forsøger man at regne ud, hvad ville karakteren gøre i den situation? Eller bruger en selvoplevet følelse eller stemning. På den måde trækker man i fiktionen på virkeligheden.” Alligevel er en af de tilbagemeldinger, forfatteren er allergladest for, da en ven sagde: ”Jeg tænkte næsten ikke på dig, da jeg læste bogen.” Han er også glad for bogens slutning. Den virker, på en intuitiv måde: ”Man er ikke altid 100 % klar over, hvad det er, man skriver”, afslører Hans Frederik Munch. Men arbejdet med at starte forfra har ikke været spildt. Det ved han. Det gode bliver ved at komme tilbage. Det gjaldt heldigvis også for Pupiller udvider sig i mørke.

FAKTA

  • Hans Frederik Munch er ført i Cape Town i 1983 og opvokset på Bornholm. Han ejer produktionsselskabet Munch og Søn og arbejder til dagligt med film.
  • Pupiller udvider sig i mørke udkom på Forlaget Brændpunkt d. 18. oktober 2019.
  • Romanen er endnu ikke anmeldt, men har fået en flot lektørudtalelse og er rekvireret bredt til biblioteker landet over.

Tekst og foto af bogen: R.P.A.

Portrætfoto: Privateje.

Tilbage til resonansens forside.