Den grimme ælling skal ikke vokse op i en sø af plastik

Sidste forår gik billedet af en svane i en rede fuld af plastik viralt. Fotoet var med til at synliggøre de mange problemer med henkastet affald. For at forhindre at svanerne igen i år bygger rede af byens skrald – og fordi skrald netop har det med at avle mere skrald – gik en flok frivillige i neongule REN BY veste rundt om søerne 25. marts og indsamlede plastikposer, dåser og bunker af cigaretskod. Arrangementet hed Rene Søer Event, og resonansen var med.

Foran Kulturhuset Indre By mødes de ca. 50 frivillige og får udleveret en gul vest, en gribetang, en affaldssæk og handsker. Først giver handskerne ikke meget mening. Man kan vel bruge sine egne, når man samler op med gribetangen, tænker jeg. Ved den første bænk bliver jeg klogere.

Vi er en gruppe på fire, der går mod Sortedamssøen. En af de frivillige hedder Jess. Han kommer fra Rødovre. Der har de også har en årlig lokal oprydningsdag, fortæller han. “Men vi skal til gymnastikopvisning den dag, så derfor er jeg taget herind for at hjælpe i stedet. Jeg kan godt lide søerne og kommer her jævnligt. Det føles rigtigt at gøre noget konkret for nærmiljøet.”

Gruppen spredes og går i gang med græsarealet omkring skulpturen af Tiberen. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel. I læ er det forårslunt, mens vinden er skarp og pirker til affaldet. Det skal fjernes, før det blæser videre ned i søerne.

Jeg er nået frem til den første bænk. Der ligger måske 40-50 cigaretskod omkring den og skraldespanden. En gribetang er fin til krøllede kleenexer, plastikkopper og stumper af gennemsigtig plastik, der glimter på jorden, men det er ikke et præcisionsværktøj, når man skal pille skod op. Det tager tid at gribe fat omkring skoddet, når det er trykket ned i græsset. Især når man kun kan nappe et af gangen. Jeg finder de kommunale affaldshandsker frem, sætter mig på hug og piller dem op en for en. Det går hurtigere, og snart har jeg samlet en håndfuld.

Næste bænk. Jeg finder blandt andet en te-pose og et stykke tandtråd. Flere skodder. Snickerspapir. Et halvt rødt plastikbæger. Forgæves spejder jeg efter den anden halvdel.

Tanja fra Frederiksberg er også frivillig. “Billedet af svanen i plastikreden gjorde indtryk på mig,” fortæller hun. “Og så meldte jeg mig, fordi min datter går på en grøn skole. Jeg vil gerne være et godt forbillede for hende. Det er også en mindful stund, hvor jeg får lidt motion – det har jeg for sjældent tid til. Jeg bliver også lidt stolt af mig selv over, at jeg bruger tid på det. Der er noget københavnerånd over det,” mener hun.

Krøllet mentospapir. Skodder. Marsbarindpakning. Skodder. Plastiklåg fra kaffekopper. Endnu flere skodder. Spredt flamingofyld på græsskråningen. “Det er hårdt arbejde, det der,” siger en mand til mig, da han går forbi.

Her og der skvulper tomme dåser og plastikposer i vandoverfladen eller er sunket til bunds, så jeg ikke kan nå med gribetangen. Jeg får fisket to plastikposer op. Plus en tom chipspose. Jørgens favoritmix, står der med muntre bogstaver. Så ender den ikke i svanens rede. På skrænten bag mig får jeg øje på den anden halvdel af det røde plastikbæger, og jeg bliver helt glad, da jeg stikker det ned i affaldssækken.

I et forblæst hjørne af Sortedamssøen står Sabine Buurgaard Sørensen fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn. Hun er projektleder for Rene Søer Event. En mand med sixpence standser op foran os, mens jeg prøver at fiske en plastikpose op af søen. “Hver dag ser jeg en ældre herre, som skovler skrald op fra det her hjørne og lægger det her. Når vinden kommer fra en bestemt retning, bliver skraldet blæst ind i hjørnet,” forklarer han. “Det er vi glade for,” siger Sabine. “Måske han tænker, at det er nemmere for kommunen at fjerne, når det ligger på stien og ikke i søen?” foreslår manden med sixpencen. “Men man kan ikke hive en cykel op af søen med sådan en der.” Han peger på min gribetang og nikker farvel, før han går videre.

“Dejligt med frivillige, der gør noget af sig selv,” siger Sabine Buurgaard Sørensen. “Det her er det første arrangement i indre by. Vi prøver at gøre det til en tradition og samarbejder med miljøgrupper og lokaludvalg omkring det. Vi vil gerne have fat i de unge – ændre deres dårlige vaner, før de bliver for indkørte,” fortsætter hun, mens vi plukker skrald op. “Men der er også en del små organisationer, som arrangerer skraldejagter rundt om i byens parker. Det får folk til at kigge ned – man kan blive helt grebet af det. Hver park har sin historie om et mærkeligt fund. I lørdags samlede vi skrald på Christianshavns Vold – det var for fjerde år i træk. Der bliver altid fundet en del koster. I år fandt vi blandt andet et pengeskab.”

Bagefter mødes vi igen i Kulturhuset med vores affaldssække, drikker kaffe og spiser kanelsnegle. Susanne er frivillig og bor i en sidegade til Nansensgade. “Jeg er glad for at gøre en synlig forskel på nærmiljøet – og så er det hyggeligt samvær med folk undervejs. Jeg faldt i snak med en ung mand, der sad på en bænk og røg. Der lå en masse skod rundt om bænken, så jeg bad ham om at huske at smide sit i skraldespanden. Det forstod han godt,” fortæller hun.

Charlotte Plesner Bliddal arbejder i Kulturhuset Indre By og har lavet PR på Rene Søer Event. Hun har været med ude og samle skrald og fornemmede en god stemning på ruten. “Det er en dagsorden, der vedrører os alle sammen. På tværs af generationer. Man samtaler med dem, man møder, på vejen rundt, som ikke samler skrald. Arrangementet i dag vidner om, at københavnerne gerne vil en ren by,” siger hun. “Fra vores side (Kulturhuset, red) har det været vigtigt at lægge hus til, fordi vi har mange grønne events og bæredygtighed er en del af vores dagsorden. Og det er vigtigt med en skraldesamtale bagefter, hvor vi kan dele vores oplevelser.”

I alt blev der indsamlet ca. 10 fyldte sække med affald. Langt det meste cigaretskod og plastikemballage. Rene Søer Event er arrangeret af Miljøpunkt Indre By & Christianshavn i samarbejde med UngEnergi København, Kulturhuset Indre By og CPH Volunteers.

Tekst & foto: O.M.B.

Tilbage til resonansens forside.