Niels Roed, som boede i Nansensgade fra 1976 til 1984, har sendt os et digt.
Det er skrevet i 1980 og venligst stillet til rådighed for resonansens læsere i 2020, 40 år efter.
Læs det fulde digt her, og bliv tilbageført og henført.
Category: vox pop
Opsamling på temaet: Hvilken Nansensgade vil DU have?
DEFINITIONEN AF LIV
Vi har over de sidste par måneder udspurgt en håndfuld lokale beboere, erhvervsdrivende og foreninger om deres mening om og drømme for Nansensgade. Hvad er godt/skidt? Hvad vil de gerne have mere af? Svarere er ofte modsatrettede og stikker i mange retninger. Både på tværs af og indenfor de forskellige grupper. Læs opsamlingen her:
Tema#4: Hvilken Nansensgade vil DU have?
Mangfoldigheden er vigtig at bevare i Nansensgade, hvis man spørger bestyrelsesmedlem i nr. 48, Frederik Bjerre Andersen. “Det er fint med folk i Henrik Vibskov-sokker og fuldskæg, men her kan også blive for gentrificeret”, som han siger med et skævt smil. Og så er han i øvrigt glad for, at han ikke selv skulle tage stilling til Guldgrillen.
Tema#3: Hvilken Nansensgade vil DU have?
Flere mennesker! Mere liv! Flere farver! Mange flere specialbutikker og restauranter. Ud med bilerne! Butikkerne i Nansensgade drømmer ikke ens, men de elsker gadens stemning og atmosfære.
Tema#2: Hvilken Nansensgade vil DU have?
Nansensgade er tilpas summende. Men den skal ikke være larmende. I hvert fald Ikke hvis det står til bestyrelsesforkvinde Sascha Marie Pedersen. I skrivende stund er der tre ledige erhvervslejemål i ‘hendes’ andelsforening, A/B Nansengården. Vi har mødt Sascha til en snak om, hvilke overvejelser foreningen gør sig i forbindelse med udlejningen. Restauranter og cafeer bliver valgt fra. Det giver for meget støj. Men derudover har bestyrelsen ikke decideret nogen præferencer i forhold til, hvilke slags erhverv, de helst ser i lokalerne. ”Vi er til at snakke med”, som hun siger.
Tema#1: Hvilken Nansensgade vil DU have?
Vox pop: Beboere i Nansensgadeområdet
En meget stille februar formiddagslørdag foran ”Min Købmand” stillede vi 4 lokale forbipasserende beboere spørgsmålene:
Hvad er godt / skidt ved Nansensgade?
Hvad vil du gerne have mere / mindre af?
Hvilke drømme har du for Nansensgade?
NYT TEMA: Hvilken Nansensgade vil DU have?
Så er der igen ledige erhvervslokaler til leje i Nansensgade. Hele tre af slagsen. Men hvad skal de bruges til – og hvorfor? Endnu et kontor, måske fordi det giver mindst bøvl? Frisører? Restaurationer? En fed sneakers-butik?
De små handelsdrivende skriger på flere butikker: De har brug for mere liv og større flow for at overleve i gaden. Butikkerne er afhængige af hinanden. Er vi også afhængige af dem? Hvilken slags gade vil vi have? Har vi brug for en samlet strategi? Hvem skal gøre noget? Hvad mener bestyrelserne i andelsforeningerne, butikkerne og beboerne? – Hvad mener du?
Fem fuldtræffere – din lokale hitliste
Hvilke slags is spiser vi flest af om sommeren? Hvordan vil kunderne helst klippes om vinteren? Hvor spiser vi bedst i gaden? Her er resonansens top 5 stykker over steder og ting, der hitter i dit nabolag.
Gæt fem gårde
På kanten af sommeren udlover resonansen en eksklusiv mulepose med inderlomme og oppustet ballon til gadens bedste gård-connaisseur. Er du Nansensgades all time baggårdspuma, så træk poten op af lommen og gæt fem rigtige gårde.
Lort på skaterbanen
Det her er resonansens første læserbrev, og det er skrevet på vrede. Og irritation. Der ligger nemlig friske hundelorte på skaterbanen hver dag – og flere af dem. Det er hensynsløst ikke at rydde op efter sin hund, særligt på et sted, hvor børn leger året rundt.