Helt uden for nummer er frisør Peter Sonberg kørt til Nansensgade for at fortælle om at være selvstændig enmands-erhvervsdrivende disse Coronadage. Den panik, der rammer én. Hvor uoverskueligt det hele er. Samtidig er han også tydeligt rørt over kundernes omsorg. Respekten, som vi pludselig udviser for hinanden. Selv politikerne står sammen! Og så er han faktisk lettet over, at nogen tog en beslutning for ham og beordrede salonen lukket. Var det i øvrigt i går, det pressemøde fandt sted? Hvad dag er det nu, det er i dag?
Category: portrætter
“Det sjoveste er at starte på noget helt nyt”
Sidste år tog forfatter Hans Frederik Munch hul på et nyt liv som familiefar i Nansensgadekvarteret. Et nyt kvarter og et nyt kapitel. Han er også startet på ny på sin roman Pupiller udvider sig i mørke. Tre gange faktisk. Indtil han omsider var tilfreds med resultatet. Efter ti års arbejde. Nu skriver Hans Frederik på en masse forskellige nye projekter. Og øver sig i at lægge det hele væk igen. Også når det går godt.
“Jeg er ikke god til at skrive langt”
Forfatterdebutanten fra Nansensgade, Mette Garfield, er netop udkommet med den anmelderroste punktroman, “Sprækker”. Bogen bryder med den klassiske måde at fortælle på med en begyndelse, en midte og en afslutning. Kronologien er fragmenteret og kaotisk. Samtidig er der sider stort set uden ord.
“Jeg er ikke ansat for at lave noget for dig, men med dig”
Ordene er Åsmund Boye Kvernelands. Siden han blev leder af Kulturhuset Indre By har han været i gang med at “udvikle på og i kulturhuset,” som han selv formulerer det. For alle aldre og med tryk på flere arrangementer – og flere brugere.
Forkvinden bag Nansenskvarterets Handelsstandsforening træder af
Trine Padmo går af som forkvinde for Nansenskvarterets Handelsstandsforening med et opråb til både erhvervsdrivende og beboere om at engagere sig noget mere:
”Den her gade har et seriøst problem: Folk engagerer sig ikke. Det er som om, de ikke forstår, at vi gensidigt har brug for hinanden, hvis det her skal være en gade med grønt og liv, ligesom i gamle dage. Men det kræver noget, ikke bare snak.”
Husker du Nansensgade Avis?
Nansensgade Avis udkom fra december 2002 til februar 2009. Den blev husstandsomdelt og trykt på glitret kvalitetspapir i 4000 eksemplarer. Hver måned! Én af avisens stiftere er Bo Nimand Larsen, bosiddende i Nansensgade 31, forhenværende forbindelsesofficer og nuværende ejer af miniaturegravhunden Lucy. Han drev ikke Nansensgade Avis, fordi han havde tid. Det havde han egentlig ikke. Men sjovt var det.
Resonansen har mødt Bo Nimand Larsen for at tale med ham om avisens opstart, opture og endeligt.
”Hvis bare her var noget mere liv!”
Trine Padmo, indehaver af shoppen Padmo&Vig, formand for Nansenskvarteret Handelsstandsforening og bosiddende i Schacksgade siden 1994, savner noget mere leben. Nansensgade er præget af lidt for mange lukkede, tilbagetrukne erhverv. De handelsdrivende burde gøre sig langt mere synlige i gadebilledet. Og så ville bare 3-4 butikker mere gøre en stor forskel.
Dronningen af Nansensgade
Hun er ubetinget Nansensgades dronning. Barmfager, feteret, fotograferet som få. Men pas på de skarpe klør! Musen slipper ikke sit bytte så let! Vi bringer her et eksklusivt interview.
Det kom som skidt fra en spædekalv
Grafisk designer og lokal beboer, Jette Svane, fik ideen til resonansens nye logo allerede under første møde med redaktørerne.
Folkedans er fedt
“Man kan godt kalde Lanciers er form for folkedans. Men det er en af de mere stille og simple af slagsen. Normalt har folkedanse langt flere spjæt og hop, og af og til bliver kvinderne løftet og kommer helt op og ligge på langs”, fortæller Hanne Eriksen fra Foreningen til Folkedansens Fremme. Hun og hendes mand, Finn Eriksen – formand for foreningen – er bidt af folkedans. Ja, de kan faktisk slet ikke undvære det!